Jeg hedder Christine, er mor til 2 skønne piger på 6 og 9, uddannet fysioterapeut i 2006 og arbejder til dagligt som leder for fysio- og ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital i Farsø.
Jeg har altid elsket at danse, men aldrig gået til dans, før jeg blev grebet af zumbabølgen i 2011. Jeg har undervist som zumbainstruktør i FitnessDK Shoppen fra foråret 2012 til 2015, hvor min veninde Kirstine Holm fandt på det geniale koncept Crossdance, der kombinerer danseglæden med styrke, høj puls og balance. Jeg har derfor i stedet undervist i Crossdance siden foråret 2015 og er VILD med det :) Som jeg ofte hører mine holddeltagere sige, så "bliver man bare glad i låget efter en times Crossdance".
Jeg elsker den energi og glæde der er i lokalet og nyder blot, når deltagerne går ud i en lille smule bedre humør, end da de kom ind. Crossdance er for kvinder/mænd/ børn i alle aldre - og jeg skal nok give alternative øvelser/moves, hvis man døjer med knæ, skuldre og lignende :)
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
RIF Gymnastik | rifgymnastik@live.dk