Corona-retningslinjer
I RIF Gymnastik ønsker vi naturligvis at alle skal føle sig trygge ved at deltage i aktiviteterne og vi har et fælles ansvar, hvor vi søger at begrænse risikoen for smittespredning af Covid-19 mest muligt.
Derfor er her listet de forbehold vi fra bestyrelsen side af taget i forhold til gymnastiksæsonen 20/21.
Husk altid de generelle råd til forebyggelse af smittespredning
· Hvis du har symptomer på sygdom så bliv hjemme
· Fortsæt med at have god og grundig håndhygiejne (vask og sprit hænder ofte) samt host/nys i ærmet
· Fortsæt med at holde afstand til andre (1-2 meter)
OBS! Hvis der er mistanke om smitte eller konkrete sager om smitte, så kontaktes enten formand Mette Nimand tlf. 60 63 40 93 eller bestyrelsesmedlem Joan Thomsen tlf. 31 64 73 24 hurtigst muligt.
Forudsætningen for at gå i gang med gymnastik er, at rammerne er på plads, inden aktiviteterne sættes i gang. Herunder har vi listet de retningslinjer og særlige forbehold op, som vi i RIF Gymnastik har taget.
- Der vil være antalbegrænsniger på holden. Dette skyldes, at der fra myndihedernes side er retningslinjer om, hvor mange personer der arealmæssigt må være i sammenhæng med fysisk aktivitet.
- Gymnaster, der ikke er selvtransporterende bør afleveres udendørs, eksempelvis foran hallen, og selv gå ind. Forældre bør så vidt muligt ikke være i hallen, men kan ved behov være i tilstødende lokaler, eller efter aftale med instruktørern inden i hallen.
- Gymnasterne bør kun opholde sig i hallen, når de har træningstid.
- Alle gymnaster møder omklædte – omklædningsrum er ikke tilgængeligt.
- Separat ind- og udgang. Indgang som normalt. Udgang via branddør i hallen.
- Alle gymnaster skal spritte/vaske hænder inden træning – sprit er til rådighed ved indgangen.
- Der er sprit eller mulighed for håndvask under hele træningen.
- Registrering af fremmødte gymnaster hver gang ift. evt. smitte-opsporing.
- Der vil være hyppig rengøring af kontaktflader, og som minimum efter hvert hold.
- Kropskontakt er tilladt – men vores instruktører er instrueret i at minimere behovet for fysisk kontakt, eksempelvis i form af modtagning. Dog er springsikkerhed vigtigst frem for alt.
- Rekvisitter såsom yogamåtte, sjippetov mv. medbringes hvis muligt til egen brug.
- Trænings-tiden vil være reduceret i henhold til kravet om rengøring og klargøring til næste hold.
Med ønsket om en god sæson
Bestyrelsen v/ RIF Gymnastik
|